Dansk man
Jeg henvendte mig til European Clinic for at få påsat hår i tindingerne og flytte min hårgrænse. Jeg har tidligere fået andre behandlinger på klinikken og har haft et godt samarbejde med dem.
På selve operationsdagen startede jeg kl. 08.00 om morgenen med at hilse på lægen, hvor han forklarer forløbet.
Jeg bliver derefter lokalbedøvet i nakken hvorfra de vil fjerne de hår, de skal bruge til påsætningen foran. Bedøvelsen gør at jeg ingenting mærker trods at de fjerner ca. 2700 hår strå og hele proceduren går temmelig hurtigt. Det er et meget lille sted, de fjerne hårene fra og bagefter kan man ikke se at der er blevet fjernet nogle hår.
Efter at have fået fjernet hårene fra nakken, holder jeg en lille pause hvor jeg får noget at spise og drikke.
De starter derefter med at lave kanalerne hvor de nye hår skal påsættes. Igen bliver jeg lokalbedøvet og mærker derfor ingenting. Da kanaler er lavet begynder de at påsætte hårene. Lokalbedøvelse aftager under tiden og man mærker små stik i panden, men så snart man begynder at mærke disse stik, bliver der givet en ny sprøjte med bedøvelse.
Hele operationen tog ca. 6 timer og under hele forløbet kunne jeg se film og blev vel forplejet.
Man tager hjem samme dag og får besked på at massere området omkring transplantationen – dog ikke på selve området – for at undgå hævelser. For mit vedkommende hævede min pande dog alligevel op, men det gjorde ikke ondt og hævelsen aftog i løbet af 1-2 dage.
Efter 1-2 uger var jeg til efterkontrol og fik fjernet stingene. Derefter er det bare at væbne sig med tålmodighed og vente på at hårene vokser ud.